Målmanden bliver ofte omtalt som den ensomme sidste mand, ham der får skylden når bolden ryger i nettet, og som sjældent får rosen når den bliver reddet. Men bag den rolle ligger et fysisk arbejde, der adskiller sig markant fra det, resten af holdet laver.

De færreste tænker over, hvor meget en målmand egentlig bruger overkroppen i løbet af en kamp. Hvor markspillerne løber og sparker, kaster, griber, falder og rejser sig målmanden igen og igen. Det sætter sine spor, især i skuldrene.

Målmanden er sin egen position med sine egne krav

En målmand skal kunne læse spillet, stå rigtigt i vinklen og reagere på et splitsekund. Det handler lige så meget om hoved og placering som om ren fysik. Men når reaktionen først kommer, er den ofte voldsom.

Et udfald mod et hjørne, et højt gribetag under pres eller et hurtigt igangsætning med et langt kast er alle bevægelser, der kræver både styrke og kontrol. Positionen belønner den, der kan gentage disse bevægelser tusindvis af gange uden at miste præcisionen. Netop derfor er den fysiske vedligeholdelse så vigtig for en målmand.

De mange kast og redninger belaster kroppen anderledes

Skulderen er et af kroppens mest bevægelige led, og med den bevægelighed følger også en vis sårbarhed. Når en målmand kaster bolden ud igen og igen, arbejder de små muskler omkring skulderbladet konstant for at holde leddet stabilt.

Redninger gør det ikke lettere. Et fald mod den hårde bane, hvor skulderen tager imod vægten, belaster leddet på en måde, som kroppen ikke oplever i almindelig løbetræning. Over en hel sæson bliver det til mange landinger i græsset.

Dertil kommer, at målmandstræning ofte gentager de samme bevægelser i lange forløb. Der kastes fra samme vinkel, gribes i samme højde og dykkes til samme side. Den slags ensidig belastning er netop det, der med tiden kan give problemer, hvis kroppen ikke får lov at restituere ordentligt.

Når skulderen begynder at melde fra

De fleste målmænd kender godt til at være ømme dagen efter en kamp. Det er normalt, og det forsvinder som regel af sig selv. Problemet opstår, når ømheden ikke længere er en forbigående ting, men noget der bliver hængende og ændrer måden man spiller på.

Der er forskel på at være træt i musklerne og på at have en skulder, der er ved at blive overbelastet. Det kan være svært at mærke forskellen selv, fordi mange spillere er vant til at spille videre gennem lidt ubehag. Nogle tegn er dog værd at tage alvorligt.

• Smerten bliver ved, også på dage helt uden træning eller kamp.
• Du mister kraft i kastet eller kan ikke løfte armen så højt som før.
• Der kommer en knasende eller klikkende fornemmelse i selve leddet.
• Skulderen gør ondt om natten, især når du ligger på den.
• Ubehaget flytter sig fra musklen ind mod selve leddet.

Hvis et eller flere af de tegn dukker op, er det ikke længere bare almindelig ømhed efter kamp. Så er det et signal om, at kroppen har brug for en pause eller en vurdering, inden man presser videre.

Sådan holder du dig i gang mellem kampene

Den bedste måde at undgå skulderproblemer på er at arbejde med kroppen, før den bliver et problem. For en målmand betyder det målrettet styrketræning af de muskler, der stabiliserer skulderbladet, og ikke kun de store synlige muskler.

Opvarmning før både træning og kamp bør give skulderen tid til at komme i gang. En skulder, der kastes hårdt med fra kold tilstand, tager en unødig risiko. Nogle enkle bevægelser med elastik eller lette vægte kan gøre en stor forskel over tid.

Restitution er lige så vigtig som selve træningen. Kroppen bygger sig ikke stærkere under belastningen, men i pausen bagefter. Skiftevis hård og let træning giver leddet en chance for at følge med, i stedet for at blive kørt ned uge efter uge.

Bliver ubehaget ved, giver det mening at få det vurderet af en fagperson frem for at gætte sig frem, og her kan et opslag hos Fysioguide hjælpe med at finde en fysioterapeut med forstand på idrætsskader, så du kommer tilbage mellem stængerne på et solidt grundlag frem for at spille videre på en skulder, der egentlig råber efter en pause.